mandag den 18. februar 2013

Projekt bogreol

I vores stue har vi et sjovt indhak - for lille til at bygge et "rigtigt" skab, men samtidig indbydende til en eller anden slags sjov løsning. Derfor er vi nu igang med projekt-bogreol.


Pt er vi nået så langt at de fleste af reolerne er sat sammen, men så er det gået lidt i stå, da vi gerne vil have nogle lækre lamper på nogle af hylderne, men det skal der lige spares op til og man laver jo ikke bare lige hul til ledninger man ikke har endnu osv. osv. :) nå men planen er, at der skal fodpanel på forneden, som således flugter med de andre fodpaneler. For oven er vi i tvivl om der skal lukkes helt, for at forstærke følelsen af at hele reolen er indbygget i væggen. En anden mulighed er at vi bygger en ekstra hylde på dem alle sammen, men dette er jo et kæmpe arbejde. En sidste mulighed er, at vi sætter en liste for oven, med en enkelt udskæring og ligger en lysliste på toppen, som kan lyse op på loftet og på den måde få det til at syne højere til loftet.


Før havde vi alle vores bøger i de skabe på billedet fra tidligere indlæg (blot uden låger) og denne var total overfyldt og bøgerne lå i flere rækker - her står de nærmere og råber på hinanden, nå men det må jo være en god undskyldning for at ønske sig flere :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar