torsdag den 21. februar 2013

Energi renovering

Energi renovering lyder som udgangspunkt enormt kedeligt, men ikke desto mindre kan det gøre ens hverdag noget lettere (læs: billigere) og mange ting er forholdsvis nemt at gå til.

Vi har selv efterisoleret på loftet, ved at lægge et ekstra lag isolering, så det nu lever op til standarden på nybyg. Vi har skiftet en masse træværk under vores gamle vinduer og sat vindpap op, inden det nye træværk blev sat op. Ydermere har vi investeret i danfoss' nye thermostat system, hvor det hele foregår digitalt og selve thermostaten på radiatoren, har en føler og sørger selv for at skrue op og ned, alt efter rumtemp. Den slukker ligeledes når vinduerne åbnes og det er jo drøn smart, hvis man ikke selv er god til at huske at slukke (hvilket jeg overhovedet ikke er :)...) Vores drøm er på sigt, at få skiftet de gamle vinduer.

I albertslund har Søren Gang og Ximena Caro haft gang i et kæmpe projekt, hvor de blandt andet har isoleret uden på deres hus' vægge for derefter at pudse dem op, med speciel puds, skiftet det gamle tag ud med flot skiffer tag, installeret solceller på taget og MEGET mere. Det er virkelig et spændende projekt og heldigvis for os, holder de åbent hus hvor man kan høre meget mere. Det næste åbne hus arrangement er d.10.marts og vi håber at kunne deltage og samle inspiration.

Kig ind på deres facebook side og bliv inspireret (og se de mange billeder af den vilde forvandling) billederne her er tyvstjålet derfra (med forlov)


En 60'er villa, meget lig vores i de gode gule mursten







Præcis det system med thermostater, rumfølere osv. som vi også har investeret i :)


Da isoleringen kom på, blev de nød til at flytte de nye vinduer,
 hvilket gav dybe vindueskarme (sådan nogen drømmer jeg om :)..)


Virkelig lækkert slutresultat, der er ikke meget af den gamle 60'er villa tilbage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar