tirsdag den 27. maj 2014

If money wasn't an issue

Så måtte denne string reol med tilhørende bord, altså godt bo i mit nye køkken :) man kan jo altid skrive det på ønskesedlen ikke? :)







Billeder fundet hos designdelicatessen

mandag den 26. maj 2014

Dét her sker :)



Og vi er glade - vi har kig på en lejlighed i Køge som vi krydser fingre for, men vi tør ikke håbe for meget, for så ville tingene næsten være gledet alt for nemt og det gør det aldrig herhjemme, uden en eller anden form for krise :) men uanset hvad, skal vi altså være ude pr 1/9-2014, så forhåbentlig har vi fundet noget inden da :)

fredag den 16. maj 2014

Et lille tip :)

Hvis du også craver de pisse dyre meget fine bogstav lamper, men måske tænker at de til 3000kr og opefter, snildt kunne sponsorere en sommerferie istedet - så er der et lille tip til et billigt alternativ i Bilka af alle steder :) jeg har endnu ikke set dem i virkeligheden, men tænker at det var værd at kigge nærmere på for 200kr ;)


onsdag den 14. maj 2014

Imens vi venter

På hende der blogger regelmæssigt igen, så vil jeg lige komme med en anbefaling fra hjertet :)
Det er ingen hemmelighed, at der bor en på matriklen, med en personlighed så stor, at selvom hun kun er 90cm høj - så fylder hun omtrent 90% af hele vores liv :) nu ved jeg ikke om der sidder andre mødre på den anden side, måske endda andre pige mødre, ellers må i hurtigt scrolle videre. Nå men da vi i sin tid skulle investere i nogle af de ting som er skide dyre enormt sjove, såsom puslepude osv, kunne jeg til tider godt have ønsket mig at bare noget af det såkaldte udstyr, havde været en anelse mere diskret i farverne. Samme tanke havde Carina, en enormt kreativ sjæl, som jeg er så heldig at kende tilbage fra handelsskole tiden (intet ord om hvilket år vi blev studenter....) Hun har derfor stablet webshoppen babylab.dk på benene og helt ærligt, så er den virkelig et kig værdig.

Altså fordi Olivia er så fremmelig, så satser jeg selvfølgelig på at hun smider bleen om lidt (kommer nok ikke til at ske i den virkelige verden) ellers ville jeg klart være lidt lun på puslepuden, men ellers har jeg kig på den fine tee og de lækre poser til fx opbevaring af legetøj. Prismæssigt synes jeg det ligger ganske rimeligt og man slipper for mange af de masseproducerede ting. Skulle man være lid mere farveglad (som børn jo oftest er) kan man jo snildt kombinere det med nogle af alle de mange farvefyldte ting som vores børn jo som regel allerede har i massevis :)








Komplet usponsoreret indlæg :)

mandag den 21. april 2014

Badeforhæng og fri fragt

Har i set at de, for et stykke tid siden, har fået badeforhæng på Society6? Vi har sådan en glasdør i vores brusekabine, men havde vi nu haft et bad hvor der var mulighed for at have et forhæng, så ville jeg klart gå amok her, fremfor i jysk :) lige nu har de endda fri fragt (mener det er til og med d.27.) og når I nu er derinde, så slå lige et smut forbi de lækre prints, ure osv :)
















søndag den 13. april 2014

Vores hjem i BoligLiv

... Nu skal vi tale om noget meget sjovere - nemlig at vores hjem er i BoligLiv som udkommer på tirsdag :) 8 (f...cking) sider gider de bruge på vores gamle hjem i udkantsDK - dét er sejt :)
Det er rent tilfælde at det udkommer nu samtidig med vores salg, da boligreportagen blev lavet sidste år (Olivia fylder jo som sagt 2 om under en måned og manden er knap så meget leder mere) og selvom der er sket en hel del siden, såsom nyt tag og ny forhave, så synes jeg det er skønne billeder og jeg skal nok lægge alle sammen på, på et tidspunkt - indtil videre får i lige et uddrag. Og ja andre mennesker havde nok haft deres børn og mand med, men vores kæmpe kat (mini-mis) var altså super Star den dag ;)








fredag den 11. april 2014

Når drømmehuset skal sælges...

Jeg har jo nævnt, at hverdagslivet fylder meget herhjemme pt og vi har taget en beslutning om at sælges vores drømmehus og det gør ondt. Ikke så meget murstenene og det materialistiske, men drømmene som huset er købt med. Det har værelser til en hulens masse børn, det ligger på den rigtige side af vejen,i forhold til at Olivia selv ville kunne cykle i skole senere hen osv osv. Men pt har vi bare ikke råd til disse drømme. Min mand går hjemme (hedder det arbejdsledig på den fine smarte måde?) og selvom jeg arbejder døgn, så kan jeg godt afsløre, at man hverken bliver tyk eller fed af en pædagoglønning og dagpenge. Så står du og mangler en fantastisk nyistandsat villa i udkanten af Køge, eller kender du nogen som gør så kig endelig her












Og når det så er sagt, så mangler vi jo en bolig i den anden ende - så kender du nogen eller hører om en billig 3 værelses lejlighed, rækkehus eller lign i Køge, så sig endelig til <3