mandag den 23. juni 2014

Way out of topic

Men jeg har brug for at sige noget højt - i sidste uge var jeg så heldig at være med 6 af vores beboer på beboerferie i Slettestrand Jylland. Det kan man heldigvis sige rigtig meget godt om og jeg er taknemmelig for at vi stadig har denne mulighed, i forhold til den nye noget kluntede lovgivning, som fratager mange voksne borgere deres ret til, selv at bestemme hvad de vil bruge deres penge på.. (Borgere må altså ikke betale fast personale løn, ophold osv). Men det var nu slet ikke dette vi skulle diskutere - derimod var det meget tankevækkende, hvor godt vi blev taget imod alle steder. Ikke at jeg klager over jyders venlige og måske lidt mere åbne sind, behandlingen stod bare i slående kontrast til vores normale hverdag.

Beboerne som bor på det botilbud hvor jeg arbejder, er alle voksne med psykisk udviklingshæmning af større eller mindre grad, dog tænker jeg tit, at deres største "handicap" er vores samfunds snæversyn. De stikker ud i forhold til normen, de siger finurlige ting, på sjove tidspunkter og nogle af dem drister sig endda også til at se anderledes ud..! Beboerne er faktisk temmelig velfungerende og sætter en stor ære i at klare dagligdagsting, som fx selv at handle ind - men det går ikke, for så bliver der klaget. Ikke af den almindelige føtex medarbejder, men af, hvad man jo burde mene, normalfungerende kunder, som desværre ikke kan se sig tid til, at ting tager lidt ekstra tid ELLER ganske enkelt bare føler sig generet, af den til tider atypiske opførsel. Tænker du at jeg er fjollet i min betragtning, eller hysterisk? Så kan jeg også berette om, at vores borgere er blevet nægtet adgang til et kundetoilet, et sted hvor de lige havde modtaget og betalt for en behandling.. Et kundetoilet!

Jeg tænker bare, at vi lever i 2014, vi burde være klogere (eller bedre opdraget - de kan jo tydeligvis godt i Jylland...) er det uvidenhed? Frygt måske? Eller er vores samfund bare skruet sådan sammen, at idag skal du helst passe ind i villa, Volvo og vovse-konceptet, ellers kan du ikke forvente ligeværdig behandling? For det er faktisk bare det jeg efterlyser - ingen særbehandling, bare ligeværdig behandling. Heldigvis er der stadig positive historier - jeg mener nu nok bare vi kan gøre det lidt bedre :)


2 kommentarer:

  1. Hear hear! Det forfærdelige er, at man sjældent forstår det før man selv får det tæt på. Jeg har aldrig tænkt synderligt over det, men muligvis har jeg da ind i mellem fået kigget skævt til folk med synlige handicaps - det var først da min egen lillebror erhvervede sig en senhjerneskade at jeg fik øjnene op for "dén verden" og hvor svært handicappede egentlig har det - specielt i forhold til samfundets snæversyn, som du nævner. (og don't get me started med det der lovgivning)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for dit svar - tænkte at jeg nok var lige langt nok ude af en tangent, men kan høre jeg ikke er den eneste med den oplevelse (desværre). Jeg tror ikke der er nogen af os, der kan sige os fri fra at have kigget skævt til en eller anden vores liv igennem - øv jeg kan også komme i tanke om nogle kedelige teenage-år, men jeg tænker og håber på, at det er vores uvidenhed og ikke bevidste valg. Når det så er sagt, synes jeg det er skræmmende, at de kasser som samfundet stiller op, kun snævre ind med årene. - ud med al den "tilpasset-hed" og ind med kærlighed og forståelse for mangfoldighed.

      Slet